Spark døren ind

– et kursus for den jobsøgende

Synes du, at jagten på drømmejobbet virker uoverskuelig? Er du bekymret for, at din ansøgning forsvinder i mængden? Ved du ikke, hvordan du skal imponere til jobsamtalen? Eller synes du i det hele taget bare, at det er svært at blive ved med at holde motivationen oppe, når du ikke ved, om du får et fast arbejde i morgen, eller du er arbejdsløs om et år?

Dit Drømmejob er et kursus henvendt til dig, der er jobsøgende, og mangler de værktøjer, der skal til for at få det job, du drømmer om. Kurset er sat op som en blanding af almindelig undervisning og workshops, så du lærer at bruge teorien i praksis. Forløbet er primært henvendt til nyuddannede, men er relevant for alle typer af jobsøgende. Gennem kurset vil du få redskaber, som ikke kun kan hjælpe dig med at lande drømmejobbet, men som også vil gavne dig i dit fremtidige arbejdsliv.

Modulerne kommer bl.a. til af omhandle:

  • Selvmotivering: Hvordan sikrer du en positiv tilgang til jagten på arbejde? Hvordan kan du få motivationen til at skinne igennem i dine ansøgninger såvel som til jobsamtalen?
  • Kompetenceafklaring: Hvordan identificerer du dine egne ressourcer, og hvordan kan du bruge dem i dit arbejdsliv?
  • Branding: Hvordan sælger du dig selv og dine evner bedst muligt?
  • Erhvervslivets sprog: Hvordan oversætter du det akademiske sprog, så arbejdsgiveren kan forstå og forholde sig til det?
  • Netværkstræning: Hvordan bruger du dit netværk bedst muligt?
  • Arbejdsgiverens synspunkt: Hvad er den gode ansøgning? Hvordan gør du dig bemærket og ”sparker døren ind” ved arbejdsgiveren på en positiv måde?

 

Kursuspakke:

eks. 3 tirsdage kl 9 – 12 (3 x 3  timer)

 

Max 10 deltagere

Indhold: Oplæg, case-orienteret, workshops og øvelser

Personlig sparring (guided 1:1)

Pris :

Covid-19-pris                                                                  1.299,- x. moms

Fra 2022 :                                                                      1.899,- x. moms

Normalpris for 1 times personlig sparring :                1.299,-

 

Personlig coaching:                                                     1.299,-

Læs mere her om coaching 

 

Se også : kursus i entreprenorskab

Kontakt

Mail : hej@kathrineskovsgaard.dk